Horsens Kirkegaarde er først og fremmest et begravelsesvæsen, der danner ramme om sorg og minder. Herudover rummer gravstederne på kirkegårdene mange historier om datidens borgere og det liv, de har levet. Men kirkegårdene fungerer også som have og park, og som en del af byens frie grønne uderum med plads til ro, fordybelse og eftertanke.
Alle er velkomne på vores kirkegårde, uanset om man er pårørende, historisk interesseret eller blot ønsker at nyde naturen.