Kapelbygningen på Vestre Kirkegård

Picture

Afholdelse af højtidelighed

 

Til bisættelsen eller begravelsen kan man vælge en kirke, eller kapellet på Vestre Kirkegård.

Vestre Kapel er en flot historisk kirkebygning beliggende i smukke omgivelser på kirkegårdens højeste punkt.
Bygningen, som første gang blev taget i brug i 1939, er designet og indrettet til afholdelse af begravelsesgudstjenester.

Der afholdes hvert år mellem 150 og 180 begravelsesceremonier i kapelsalen.
Herudover anvendes salen til en årlig julegudstjeneste, og til en gudstjeneste på Allehelgensdag.

Vestre kapel kan stilles til rådighed for afholdelse af borgerlig begravelse, og iøvrigt til alle trosretninger og ceremonier der på rimelig måde kan indpasses i kapellets overordnede funktion som kristent begravelseskapel.

Der kan afholdes højtideligheder i kapellet på alle hverdagen kl. 08:30, 10:00, 11:30, 13:00 og 14:30. Hvis der skal foretages jordbegravelse efter højtideligheden, er seneste kapeltid dog kl. 13:00. Kapellet er lukket 24. december og 31. december.

Horsens Kirkegaarde kan tilbyde at udsmykke med blomster og levende lys i stolerækkerne.
Ønsker man selv at udsmykke, skal udformning og anvendte materialer godkendes af kirkegårdsassistenten.

Den store kapelsal rummer siddepladser til ca. 180 personer.
Bygningen rummer også en lille kapelsal, som er velegnet til mindre begravelsesceremonier eller fremvisning af afdøde.

Det er muligt at aftale afholdelse af særlige arrangementer i kapelsalen. Kontakt kirkegårdskontoret.

Booking af kapellet sker ved at kontakte kirkegårdskontoret. 

Vestre Kapel - den store sal

 

 

logo